16. april 2024

26. juli afsløres det at USA har bjærget nedstyrtede UAP’er

Siden 2. Verdenskrig har Pentagon indsamlet og gemt nedstyrtede UAP'er. Det oplyste whistleblower David Grusch i sidste måned, og det sendte chokbølger gennem Kongressen. Nu skal en hasteindkaldt høring den 26. juli bryde døren op til hemmelighederne.

Der afholdes en offentlig UAP-høring 26. juli. Her vil 2 piloter og en højt placeret UAP-analytiker fra Pentagon vidne under ed om UAP’ers tilstedeværelse og om nedstyrtede UAP’er.

Det koger i Washington i disse dage, og det er ikke kun hedebølgen, der sætter sine spor. Med meget kort varsel er det nu blevet meddelt, at der afholdes UAP-høring i “House Oversight Commitee” onsdag den 26. juli. Det bekræfter lederen af demokraternes parti i Senatet Chuck Schumer, som taler på sit partis vegne. Hans holdning er klar: Alle amerikanere har ret til viden om ikke-menneskelig intelligens: Americans have a right to know about “non-human” intelligences operating in the world..

3 vidner er parate til at stå frem

Når høringen afholdes med så kort varsel, er det for at beskytte vidnerne, som ifølge Chuck Schumer (D) alle er under et stort personligt og professionelt pres. 3 vidner er indtil videre offentliggjort:

David Grusch, som stod frem som whistleblower i juni, vil deltage som ét af vidnerne på høringen. David Grusch var andenhåndskilde og havde ikke selv direkte kontakt med anomale materialer eller nedstyrtede fartøjer. Men han har under ed interviewet førstehåndsvidner, som har givet ham detaljeret indsigt i Pentagons hemmelige UAP-program herunder kendskab til specifikke adresser i og uden for USA, hvor ukendte fartøjer og materialer skulle befinde sig.

Specifikt har flere kilder peget på Wright-Patterson Air Force Base som stedet, hvor der gemmes hemmelige fartøjer og rygter taler endda om, at der også findes biologiske beviser – indsamlede kroppe – på basen.

Førstehåndskilder står klar

Nu er navnene på de første to førstehåndsvidner offentliggjort. Det drejer sig om jagerpiloterne David Fravor og Ryan Graves, som begge har haft førstehåndsoplevelser med UAP’er under deres misioner.

I 2004 var Fravor vidne til en hændelse, der fandt sted ud for Baja California-halvøen, hvor der blev observeret et uidentificeret flyvende objekt, som piloten karakteriserede som en “Tic Tac.” Graves havde lignende oplevelser, hvor han som jagerpilot i US Navy var udstationeret på USS Theodore Roosevelt. Under træningsøvelser ud for USA’s østkyst observerede han og hans kolleger UAP’er på daglig basis i perioden 2014-2015.

Vidnerne er under stort pres, og det er derfor usikkert, om der vi deltage flere end de tre allerede offentliggjorte vidner.

Demokrater og Republikanere står sammen

Demokrater og republikanere står skulder ved skulder i både Senatet og i Repræsentanternes Hus og de kræver nu fuld åbenhed (“disclosure”) i spørgsmålet om UAP’erne. En så stærk enighed på tværs af partiskel er ikke set siden 2001 i dagene efter 9/11.

Allerede for to uger siden kunne Senator Marco Rubio (R) fortælle offentligheden, at han har kendskab til adskillige førstehåndsvidner. Marco Rubio er ifølge NewsNation et af medlemmerne af “The Gang of 8”, som er en særlig gruppe af politikere og embedsmænd i Kongressen, som har adgang til informationer om USAs hemmelige UAP-program.

Mistanke om “piloter” i nedstyrtede UAP’er

Høringen er arrangeret i stor hast, da der pludselig fremkom meget troværdige påstande i sidste måned om nedstyrtede UAP’er i og uden for USAs grænser. Det var udsagn fra whistleblower David Grusch, der startede lavinen. Grusch arbejdede indtil marts 2023 som UAP-analytiker i Pentagon, og han har haft adgang til over 2.000 tophemmelige projekter (Special Access Programs, SAP).

Der er ikke kun indsamlet fragmenter men også hele fartøjer. Grusch har forklaret, at Pentagon har gemt mindst 12 nedstyrtede UAP’er hos private amerikanske virksomheder med det formål at omgå Kongressens kontrol og undgå afsløring ved aktindsigt. Ifølge Grusch var der endda “piloter” i et eller flere af de nedstyrtede fartøjer.

Mistanke om “biologiske beviser”

Det har øjeblikkeligt sat sig tydelige spor i det seneste udkast til det amerikanske forsvarsforlig for 2024, som i disse uger er under udarbejdelse. Her vil Kongressen fra næste år tvinge amerikanske virksomheder til at udlevere nedstyrtede UAP’er og biologiske beviser (“biological evidence). Senator Chuck Schumer (D) og hans rådgivere har for få dage siden formuleret følgende tekst til det næste forsvarsforlig, som forventes at blive godkendt enstemigt blandt Kongressens politikere og dermed bliver lov fra 1. januar 2024:

“Alle indsamlede UAP’er og biologiske beviser for ikke-menneskelig intelligens, der kontrolleres af private personer eller virksomheder, skal overføres til den amerikanske regering.”

Vi har fundet en dør

Vi har fundet døren ind til en ny virkelighed, men døren er effektivt låst, og det har den været hele vores liv. Bag ved døren findes der hemmeligheder, som har været skjult for verden siden 2. Verdenskrig. Men der er ingen adgang for offentligheden, kun en lille udvalgt skare ved, hvad der holdes skjult.

Men noget er under opsejling. Pludselig har vi fået øje på døren, og det har igangsat en lavine af afsløringer. Processen har været lang, og tog for alvor sin begyndelsen i 2017, da New York Times offentliggjorde videoer af uforklarlige fartøjer i det amerikanske luftrum. Siden har mange vidner stået frem og bekræftet mistanken: Der er en ukendt teknologi til stede på Jorden, og der findes et hemmeligt UAP-program, hvor indsamlede UAP-fragmenter og mindst 12 fartøjer holdes skjult.

Alle politikere i den amerikanske kongres arbejder nu sammen på tværs af partiskel om at afsløre hemmelighederne. De har besluttet at bryde døren op. Første forsøg sker den 26. juli.

INFO: Hvad er House Oversight Commitee

The House Oversight Commitee er den amerikanske regerings vagthund, der overvåger om regeringsorganerne gør deres arbejde korrekt og effektivt. Det er også her whistleblowers fra den amerikanske centraladministration kan henvende sig. Vi har ikke helt samme organ i Danmark, men det kan bedst beskrives som en kombination af Statsrevisorerne og Ombudsmanden.

INFO: Hvem er Chuck Schumer

Chuck Schumer (D) er demokraternes Majority Leader i Sentatet. Det vil sige, at han repræsenterer det demokratiske flertal i Senatet. Han er dermed en af de mest magtfulde politikere i USA. Når han taler, udtaler han sig således på vegne af alle demokrater i Sentatet. Efter danske forhold svarer det til at være politisk ordfører for et parti, som har over 50% af mandaterne i Folketinget.

Du har måske ikke hørt om Chuck Schumer før nu. Det er der en god grund til. Indtil for nylig har Schumer ikke spillet nogen nævneværdig rolle i UAP-spørgsmålet. Men efter David Gruschs chokerende afsløringer i juni om nedstyrtede UAP’er, er Schumer gået helhjertet ind i sagen. Han har straks sat sig som politisk mål at opnå “disclosure” – en offentliggørelse af UAP-hemmelighederne.

KILDER:

Berlingske: Onsdag kan blive en vild dag for USA – og verden

Politico.com: Tim Burchett: Americans should know what the government knows about UFOs

LiberationTimes.com: As UFO Momentum Accelerates, Something Has To Give

Los Angeles Times: Congress is getting serious about UFOs. Just don’t call them that

Reuters: Senators move to require release of US government UFO records

Space.com: The US Congress is holding UFO hearings this week. What might we learn?

The Hill: Non-human intelligence. Schumer proposes stunning new UFO legislation

The Hill: 12 ALIEN CRAFT In US Custody

New York: Chuck Schumer’s UFO Bill Is Not Messing Around About Aliens

Fox News: UFO witness and former Navy pilot praises UFO bill for transparency

TheDebrief.org: Pentagon official warns of potential threat from extraterrestrial “technical supremacy”

Newsweek: UFOs Are Bringing Democrats and Republicans Together

Weaponized: Episode #26: UFO Bombs Dropped On Capitol Hil

NewsNation: House Oversight hearing on UAPs to be held July 26

NewsNation: Rubio: Other whistleblowers have come forward secretly

NewsNation: Sen. Schumer introducing UFO declassification bill

New York Times: Bipartisan Measure Aims to Force Release of U.F.O. Records

democrats.senate.gov: Schumer, Rounds Introduce New Legislation To Declassify Government Records Related To Unidentified Anomalous Phenomena & UFOs

oversight.house.gov: Commitee on Oversight and Accountability

ft.dk: Statsrevisorerne

ombudsmanden.dk: Folketingets Ombudsmand