17. april 2024

Royal Navy og Royal Airforce skjuler UAP-videoer

Det engelske forsvarsministerium hemmeligholder fotos og videoer af UAP optaget af Royal Navy og Royal Airforce. Foto: Bigstockphoto.com

I en artikel i dag i den engelske avis The Sun, beskylder tidligere embedsmand det engelske forsvarsministerium for at skjule videoer med UAP.

Nick Pope, tidligere ansat i Englands Ministry of Defense med ansvar for UAP, påstår at ministeriet skjuler hemmelige optagelser af UAP, der møder skibe og fly fra den engelske flåde og luftvåben.

I dag arbejder Nick Pope i USA som freelance journalist med særlig interesse for UAP. Han opfordrer den engelske regering til at følge trop og gøre som den amerikanske regering. Man bør udgive alle fotos og videoer, som Forsvarsministeriet skjuler.

Den engelske regering skulle egentlig have offentliggjort et længeventet hemmeligt UAP-arkiv i januar. Men regeringen valgte i starten af 2021 at udskyde offentliggørelsen til tidligst 2072.