17. april 2024

Jagerpilot: Vi så UAP hver dag i et par år!

Ryan Graves: Jeg så UAP hver dag, flere år i træk fra mit cockpit.

Søndag nat går amerikansk tvs journalistiske flagskib “60 Minutes” ud med historien om UAP i amerikansk luftrum. Der er allerede lagt en trailer for 60 Minutes ud, hvor F-18 jagerpilot Ryan Graves fortæller om sine oplevelser med UAP’erne.

Ryan Graves fortæller, at han og hans eskadrille af F-18 jagerfly fra 2014 havde daglige møder med UAP’er, som opholdt sig i luftrummet syd-øst for Virginia Beach på den amerikanske Østkyst. De daglige møder stod på i flere år.

De opdagede UAP’erne første gang, da eskadrillen opdaterede radarerne på deres F-18, så det pludseligt blev teknisk muligt at zoome ind med infrarøde målsøgende kameraer.

Ryan Graves fortæller, at de herefter så fænomenerne: “hver dag i et par år.”.

UAP-udgaven af 60 Minutes bliver udsendt natten mellem søndag og mandag.