17. april 2024

FNs rolle er lig nul. Det bliver alle mod alle

Foto: Bigstockphoto.com

Professor i rumjura Frans von der Dunk mener, at det bliver alle mod alle, hvis vi bliver besøgt af en udenjordisk civilisation.

Magasinet Zetland har i en stærk og læseværdig artikel lørdag taget hul på emnet om de uidentificerede fænomener. Spændende at et dansk medie går i dybden. Der er bl.a. interviews med astrofysiker Michael Linden-Vørnle, Zetlands egen journalist Pernille Kok og professor i rumjura Frans von der Dunk.

Især interviewet med Frans von der Dunk er interessant, da det bringer en tankevækkende vinkel på banen. På spørgsmålet om, hvem der egentlig repræsenterer menneskeheden, hvis vi får besøg på Jorden fra en civilisation fra et andet sted i universet, siger Frans von der Dunk:

“Der var en periode, som nogle kalder rumjuraens gyldne æra, i 1960′erne og 1970′erne, hvor FN med samtykke fra alle de vigtige rumfartsnationer var i stand til at lave en håndfuld traktater, som blev ratificeret af medlemslandene. Men FN har indtil nu aldrig haft et reelt mandat til at repræsentere menneskeheden”, fortæller han til Zetland.

I artiklen udtaler Frans von der Dunk, at FNs rolle i at repræsentere menneskeden for tiden er lig nu. Det bliver alle mod alle.

Zetland har også interviews med astrofysiker Michael Linden-Vørnle, der gør sig tanker om, hvordan vi som civilisation skal kunne håndtere et eventuel kontakt. Zetlands egen journalist Pernille Kok giver en personlig øjenvidneskildring om et møde med et uidentificeret fartøj over Bornholm, dengang hun var konstabel i flyvevåbnet på en radarstation i Rønne.

Se artiklen her, som muligvis kræver et abonnement