16. april 2024

Pentagons UAP-vidner kan nu komme frit frem, Senatet ophæver deres tavshedspligt.

UAP-vidnerne i Pentagon har gemt sig i årtier. Nu bliver deres tavshedspligt ophævet, og de kan frit træde ud af skyggen.

Det amerikanske Senat har netop vedtaget Forsvarsforliget for 2023, som også indeholder en ny og udvidet UAP-lovgivning. I loven ophæves tavshedspligten for alle ansatte i Pentagon, der har viden om UAP’er.

Få flere historier som denne ved at følge os på  Facebook eller Instagram.

Det amerikanske forsvarsforlig for 2023 – National Defense Authorization Act (NDAA) – er nu vedtaget i både Repræsentanternes Hus og i Senatet. Efter vedtagelsen i begge kamre venter blot Joe Bidens underskrift om få dage, og så er loven en realitet. Præsidentets underskrift er normalt en formalitet, så vi kan forvente, at loven bliver vedtaget ordret i sin nuværende form.

Soldater kan nu tale frit om UAP’er

I det nye forsvarsforlig bliver UAP whistleblowers fredet. Det betyder, at både nuværende og tidligere medarbejdere i Pentagon nu kan træde frit frem på høringer og fortælle, hvad de ved om UAP’erne, uden at de bliver straffet for at bryde deres tavshedspligt.

Loven gælder ikke kun medarbejdere i Pentagons hovedkvarter men også alle nuværende og tidligere medarbejdere i US Army, Marine Corps, Navy, Airforce, Space Force og Coast Guard.

UAP-høringer er på vej

Dermed er der åbnet op for, at der kan afholdes UAP-høringer i den amerikanske kongres i starten af 2023. Der er allerede indgået aftaler med en lang række whistleblowers, som stiller op til høringerne. Høringerne er planlagt til at blive afholdt, efter Joe Biden har underskrevet forsvarsforliget.

Senates godkendelse af det nye forsvarsforlig dækkes intensivt af alle førende medier i USA, inkl. CNN, New York Times og Washington Post. Men indtil videre er der ingen omtale af de ca. 30 opsigtsvækkende sider i loven, der vedrører UAP’er.

Men den er god nok: Det nye forsvarsforlig baner vejen for de kommende UAP-høringer i USA. UAP-vidner kan ikke længere straffes for at bryde deres tavshedspligt.

Læs og skriv kommentarer til denne artikel på vores Facebook-side.

KILDER:

The Washington Post: Senate passes defense bill that arms U.S. allies, ends vaccine mandate

CNN.com: Here’s what’s in the $858 billion defense bill

NYTimes.com: Congress Clears Military Bill