23. marts 2024

Jeremy Corbell: UFO’erne var der før os!

I en pompøs udmelding på Twitter for en halv time siden, opfordrer filminstruktør og UAP-aktivist Jeremy Corbell nu til, at vi alle ser realiteterne i øjnene. Ifølge Corbell har vi formentlig altid haft besøg af de uidentificerede fænomener – måske var de her før mennesket.

Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Jeremy Corbell er efterhånden blevet en af de vigtigste talsmænd for hele UAP-bevægelsen sammen med Lue Elizondo. Derfor er det altid interessant at lytte til Corbells udmeldinger, da det kan give en indikation af, hvor “folkestemningen” er på vej hen.

I et følelsesladet udbrud på Twitter har han netop udsendt noget, som nærmest virker som en programerklæring. Her er en udskrift af hans lange og meget intense udmelding på Twitter fordelt over 7 tweets:

“Jeg ved ikke, hvad vi ser i disse dage – men det er et monumentalt paradigmeskifte med hensyn til UFO-tilstedeværelsen på Jorden. UFO-fænomenet ser ud til at have været her, så længe vi har – måske længere. Hvad der er sikkert er, at vi altid har – og stadig indtager det samme rum som disse UFO’er – og igennem hele menneskehedens historie er dette blevet observeret og dokumenteret.

Med de nyeste UFO-afsløringer, der har nået et afgørende vendepunkt, er ALT fucking muligt. Alle forklaringer er på bordet … bortset fra de tåbelige benægtelser og åbenlyst mangelfulde logik hos de irrationelt demente og partiske. Vi ser nedbrydningen af de konservative kræfter, som foretrækker at tro, at vores verden drejer om deres egne behov … snarere end om vores sol.

Vi kan ikke længere undgå en ubelejlig UFO-virkelighed. Nogle mennesker kan bare ikke forestille sig en intelligens, der er større end deres egen selvopfattelse. Please … vær ikke den person. Undgå den skæbne. Livet er mystisk som ind i helvede – og du vil gå glip af mere end bare #UFOtruth. Bevidst uvidenhed er alligevel for længst gået af mode. Og på nuværende tidspunkt viser beviserne (og historien vil afsløre), at dette IKKE er tid til at opretholde den stædige og arrogante tro på menneskelig teknologisk overlegenhed.

Den irrationelle tanke om, at vi er isoleret her på en planet – omgivet af billioner af billioner af andre planeter – og at vi aldrig er blevet besøgt af en mere teknologisk avanceret nabo … that’s so 1947, baby.”

Du kan læse alle 7 tweets på Jeremy Corbells Twitterkonto.