17. april 2024

Radardata med UAP-sværm netop lækket

Filmskaber og UAP-aktivist Jeremy Corbell har for få minutter siden offentliggjort radardata, der viser en sværm af op til 14 UAP’er.

Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Der er tale om en videooptagelse af en radarskærm på det amerikanske krigsskib USS Omaha, som den 15. juli 2019 mødte en række uidentificerede fænomener på åbent hav. Et møde, som tidligere er omtalt på UAP.dk, hvor vi viderebragte en optagelse af en IR-skærm med infrarød optagelse af en UAP, der først sværmede rundt om skibet i en time, hvorefter det dykkede under vandet.

Jeremy Corbell oplyser på Facebook, at fænomenerne, der blev observeret, havde kugleform og blev målt til at være minimum 1,8 meter i diameter med en fast masse. Deres hastigheder blev målt til mellem 40 til 138 knob, hvilket svarer til hastigheder på 74 – 255 km/t.

Sværmen af de kugleformede fænomener holdt sig i luften i mere end en time, men løbende forsvandt de enkelte fartøjer pludseligt og dukkede pludseligt op igen på radarskærmen. Man ved derfor ikke hvor mange, der var i alt. Men på et tidspunkt var der 14 synlige samtidigt. Men fordi fænomenerne hele tiden dykkede op eller ned under radarens rækkevidde, kan der have været mange flere. Ingen ved hvor de forsvandt hen, men det formodes, at dem som forsvandt ned under radarens rækkevidde, dykkede ned under vandet.

Det var ikke muligt at identificere hvor de kom fra, eller hvor de landede. De ukendte fartøjer oplyste sig selv og var transmedium – dvs. at de frit kunne bevæge sig mellem luft og vand.

På videoen hører man i baggrunden skibets officerer diskutere de mystiske radardata og deres forundring, da et af de observerede fænomener pludselig accellererer til over 250 km/t. Efter mere end en time forsvandt alle uidentificerede fartøjer på samme tid.

På MysteryWire.com er der netop publiceret et videointerview, hvor journalist George Knapp interviewer Jeremy Corbell om det nye læk af radardata:

https://www.mysterywire.com/ufo/ufos-swarm-uss-omaha/

(kræver VPN, da siden kun kan ses i USA)