24. marts 2024

UAP-rapporten er udkommet!

Med UAP-rapporten indrømmer de amerikanske efterretningstjenester, at der er observeret uidentificerede fænomener, som ikke kan forklares, men som med sikkerhed ikke er fra USA. Foto: bigstockphoto.com

Den længe ventede UAP-rapport er endelig udkommet. Udenjordisk teknologi eller intelligens bliver ikke nævnt. I stedet fastslår rapporten, at den nationale sikkerhed er truet.

Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Så er UAP-rapporten tilgængelig for alle. En stor del af rapporten er fortrolig, mens en mindre del af rapporten offentliggøres. Ovenstående link er til den offentlige del af rapporten, som kun fylder 9 sider.

143 af 144 UAP cases kan ikke forklares

Iflg. den offentlige rapport har UAP Task Force behandlet 144 cases, som alle har fundet sted i perioden 2004 – 2021. En enkelt af de 144 cases kunne forklares som en ballon. De resterende 143 cases kunne ikke forklares. I 80 af de 143 cases er UAP’er observeret med to eller flere måleinstrumenter, og disse observationer er således meget sikre.

I 18 tilfælde observeredes usædvanlige bevægelsesmønstre eller flyveegenskaber. Nogle UAP’er forblev stationære i luften, på trods af kraftig vind, de manøvrerede abrupt eller bevægede sig med ekstrem hastighed uden synlige fremdriftssystemer.

Læs mere om UAP-rapporten her