19. marts 2024

Skuffende ny UAP-rapport fra Pentagon er udkommet!

Den nye UAP-rapport er udkommet. Desværre er der ikke megen ny information at hente. Skuffende er det også, at rapporten har ensidigt fokus på luftrummet, mens fænomener under havets overflade ikke behandles.

Den nye UAP-rapport fra Pentagon er udkommet, og som forventet skuffer den fælt. Rapporten beskæftiger sig primært med fænomener i luftrummet, mens fænomener under havets overflade stadig negligeres.

En offentlig UAP-rapport fra Pentagon er udkommet. Kongressen har i december 2021 bestemt ved lov, at den skulle udkomme 1. oktober 2022. Men den blev forsinket.

Som forventet skuffer den lige så meget som den første offentliggjorte UAP-rapport fra juni 2021.

Mange nye indrapporteringer

“2022 Annual Report on Unidentified Aerial Phenomena” er navnet på den nye rapport. Den er på kun 11 sider, hvoraf de sidste fire sider er appendix. Som navnet antyder, skal rapporten give en samlet status på den viden, Pentagon har indsamlet om de uidentificerede fænomener.

Den første rapport i 2021 havde identificeret 144 indrapporterede UAP-hændelser. Den nye rapport oplyser, at der siden den første rapport er modtaget yderligere 247 nye indrapporteringer. Yderligere 119 indrapporteringer er modtaget, der vedrører forhold før 2021, så der i alt nu er 510 registrerede UAP-hændelser. Med andre ord vokser indrapporteringerne med stor hastighed.

Ingen afsløringer

Men hvis nogen havde forventet store afsløringer, bliver de slemt skuffede, for rapporten ser ud til primært at være skrevet med henblik på at lægge en dæmper på UAP-spørgsmålet. Således konkluderer rapporten, at det øgede antal rapporterede UAP-begivenheder skyldes den øgede opmærksomhed, og at der ikke længere i samme grad bliver gjort grin med emnet. Dog indrømmes det, at de uidentificerede fænomener stadig udgør en trussel mod flysikkerheden.

Endvidere giver rapporten en kort status på den nye UAP-organisation i Pentagon med etableringen af UAP-styrelsen AARO. Endelig fortæller rapporten, hvordan man har koordineret afrapportering og dataindsamling mellem regeringens forskellige organer.

Alt i alt en yderst tynd kop te.

UAP-høring til vinter vil chokere

Mens den nye UAP-rapport som forventet ikke indeholder noget væsentligt nyt, så er der langt større forventninger til den kommende UAP-høring. Det nye forsvarsforlig for 2023 indeholder nemlig en række vidtgående UAP-love, som bl.a. giver fuld amnesti og ophæver alle aftaler om fortrolighed for de vidner, der vil står frem.

Alt tyder således på, vi får en UAP-høring, som vil sende chokbølger gennem alle medier. Høringen forventes at finde sted i løbet af vinteren.

KILDER:

dni.gov: 2022 Annual Report on Unidentified Aerial Phenomena