3. december 2022

Superskarpe UAP-fotos på vej

3D-visualisering af det kommende Vera C. Rubin Observatory i Chile. Når det står færdigt, vil observatoriet iflg. Avi Loeb kunne finde nye Oumuamua-lignende objekter hver måned. Det skal ske med Loebs egen software. Foto/grafik: LSST Project-NSF-AURA.

Ultrarige erhvervsfolk har finansieret et storstilet UAP-projekt. Projektet ledes af Avi Loeb, og hans ambitiøse plan skal skaffe meget skarpe fotos af UAP’er allerede om 1 år. Mon Elon Musk, Jeff Bezos eller Richard Branson også står bag?

Få flere nyheder som denne ved at følge os på FacebookInstagram eller Twitter.

The Debrief har i dag offentliggjort et nyt interview med astrofysiker og UAP whistleblower Avi Loeb, hvor han afslører nye detaljer om sine planer med det kommende Galileo Project. Projektet blev lanceret 26. juli 2021, og det skal med videnskabelige metoder og måleudstyr identificere UAP’er.

The Galileo Project holder til på Harvard University i Harvard Astronomy Department
Center for Astrophysics. Men projektet er 100% privat finansieret. Den private finansiering er en vigtig detalje, da den sikrer projektet fuld uafhængighed fra såvel Harvard som amerikanske myndigheder.

To ukendte pengemænd

I dagens interview fortæller Avi Loeb, at The Galileo Project til hans overraskelse pludselig blev muligt, da to ukendte pengemænd tilbød ham deres hjælp. De henvendte sig begge på egen opfordring og har tilbudt at betale alle udgifter. Ud over de to ukendte milliardærer står fire andre velhavende personer bag projektets finansiering.

Avi Loeb har foreløbig fået 1,75 millioner USD i hånden. Men det fremgår mellem linjerne, at han har lovning på langt større beløb, hvis han kan vise resultater. Loeb fortæller, at han har helt frie hænder til at udføre uafhængig forskning. Avi Loeb har straks ansat sit team og er allerede i gang med at planlægge projektet.

Superskarpe UAP-fotos om 1 år

The Galileo Project skal undersøge tre typer UAP’er:

1. De uidentificerede fænomener på Jorden og i Jordens atmosfære. Her vil Avi opstille mindre teleskoper med en diameter på 1 m. Disse teleskoper vil være nok til at kunne skyde superskarpe fotos af objekter på 1 km afstand med en opløsning helt ned på 1mm. Han vil også anvende radarteknologi til at sigte teleskoperne præcist mod de uidentificerede objekter, og han vil anvende infrarøde sensorer og andre måleinstrumenter Der vil straks blive indkøbt udstyr, så de nye systemer kan komme i drift og levere data allerede inden for 1 år. Avi forventer, at der skal opstilles 10 målestationer. Skal de udstyres med de omtalte teleskoper bliver det dog noget dyrere, da de koster 500.00 USD stykket. Men han vil gå endnu videre og ønsker på længere sigt at kunne opstille hundredevis af målestationer i et globalt netværk, hvis der doneres tilstrækkeligt med midler.

2. Oumuamua-lignende objekter fra andre solsystemer, som besøger vores solsystem. Her vil Loeb anvende de mest avancerede teleskoper fra nogle af verdens førende observatorier. Han ser især frem til at kunne filme de fremmede objekter fra det kommende The Vera C. Rubin-observatorie i Chile (se 3D-visualisering i toppen af artiklen), som er langt mere følsomt, end det teleskop, der opdagede Oumuamua i 2017. Loeb er overbevist om, han vil kunne finde nye Oumuamua-lignende objekter hver måned, så snart The Vera C. Rubin-observatoriet er kommet op at køre.

3. Uidentificerede fremmede små satellitter, som måske kan findes i stort antal i baner rundt om Jorden. Her går Loeb ikke i detaljer. Men der er formentlig tale om en nærmere undersøgelse af de tusindvis af uidentificerede fænomener, som NASA ufrivilligt har rapporteret hjem til Jorden, når de har streamet live fra en lang række rummisioner i kredsløb om Jorden – ikke mindst de årelange live streams fra kameraer på ISS, den internationale rumstation.

Kunstig intelligens skal afsløre kunstig intelligens

Der igangsættes en proces med flere trin, når et uidentificeret fænomen er observeret. Iflg. Loeb skal man først verificere, at der er tale om et virkeligt objekt. Herefter skal det afgøres, om det er et naturligt eller kunstigt objekt. Hvis det er kunstigt, og det er udenjordisk, så vil det have store konsekvenser for menneskeheden.

Hvis Loebs team finder noget udenjordisk, så vil man forsøge at fastslå, hvad objektets intentioner er. Man vil anvende egne systemer med kunstig intelligens til at komme til en forståelse af, om det er styret af en form for kunstig intelligens. Når Loeb og hans team har fastslået, hvilken information disse systemer søger, vli de herefter undersøge, hvordan fænomenet reagerer på, hvad vi gør. Og først herefter vil de afgøre, om de vil interagere med dem. 

Loeb designer en ny rummission

Under sit interview fortæller Avi Loeb også, at han vil designe en rummission, som skal udsende et kamera, der kan tage et nærbillede, næste gang et Oumuamua-lignende objekt kommer i nærheden af Jorden. Billedet skal være så skarpt, at det kan afsløre, om det er naturligt eller kunstigt, om det er klippe eller en slags teknisk udstyr.

Iflg. Loeb er billeder af teknisk høj kvalitet noget af det bedste materiale, man kan få, hvis oprindelsen af et fjernt ukendt objekt skal fastslås: Et billede siger mere end 1.000 ord. Det fremgår dog ikke af interviewet, hvordan han vil skaffe finansiering til sin rummission, som må formodes at koste noget mere end de 1,75M USD, han indtil videre har fået. Men det er et afgørende element i arbejdet med at finde den næste Oumuamua, at man er i stand til at udsende et rumskib med et kamera, så snart en stærk kandidat er opdaget.

Mon ikke Elon Musk, Jeff Bezos eller Richard Branson er en af de ukendte milliardærer, der hjælper ham? I så fald er rummissionen jo pludselig en realistisk mulighed, da de alle tre hver især ejer deres egne rumfartsvirksomheder.

Skriver sin egen software

Avi Loeb ønsker ikke at arbejde med fortrolige data, fx fra US Navy, da det vil begrænse hans frihed. Han mener samtidig, at data indsamlet fra fx et jagerfly eller et skib faktisk ikke kan anvendes til videnskabelige formål, da dataene er for svage, da de er indsamlet med måleudstyr, som er udviklet til andre formål. Han vil kun arbejde med sine egne videnskabelige måleinstrumenter og projektet skal eje sine egne data.

Hans team skal derfor indsamle sine data baseret på en åben videnskabelig metode og med fuld kontrol over alle måleinstrumenter, så han kan sikre validiteten af de indsamlede data. Han vil fx skrive sin egen software, der skal styre The Vera C. Rubin-observatoriet i Chile. Når hans nye software ligger klar, vil softwaren kunne skelne kendte naturlige objekter som fugle og planeter og kunstige objekter som satelitter, fly og droner fra UAP’er. Dermed sikrer han, at der kun måles på de ukendte fænomener.

UAP.dk følger projektet tæt

The Galileo Project tegner til at kunne levere verdensklasse UAP-forskning de næste mange år.

UAP.dk følger projektet tæt.

Nedenfor kan du se det interessante interview med Avi Loeb i sin fulde længde:

KILDER:

TheDebrief.org: Harvard’s Avi Loeb and the Galileo Project

ScientificAmerican.com: Announcing a New Plan for Solving the Mystery of Unidentified Aerial Phenomena

Science.com (kræver medlemsskab): Project launched to look for extraterrestrial visitors to our Solar System

nasa.gov: ISS High Definition Live Streaming Video of the Earth (HDEV)