Sådan skal UAP’erne lokkes frem

Med predictive analytics vil man kunne forudsige fremtidige UAP-møder. Måske vil man kunne forudsige for hver UAP-type, hvor de kan observeres, hvornår det sker og hvilke reaktionsmønstre, der kan forventes.

Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Der er nu gået knap en uge, siden UAP-rapporten udkom. Vi har fået mange bud på, hvordan rapporten skal tolkes. Der er mange reaktioner fra stor skuffelse over rapportens omfang på blot 9 sider til vrede over at der ikke er offentliggjort nogen af de 144 cases. Der er også hos mange en dyb frustration over, at rapporten ikke udtaler sig om, hvorvidt der er tale om en udenjordisk teknologi. Fra flere sider er der dog også fortrøstning og en forventning om, at rapporten blot er første skridt i en lang proces, hvor UAP-spørgsmålene over tid måske kan blive afklaret gennem forskning i UAP’erne.

UAP’erne bliver ikke længere ignoreret

Samtidig er der også bred enighed om, at det er en vigtigt udvikling, at den amerikanske regering nu har startet en dialog om emnet. UAP’erne bliver ikke længere ignoreret, og de er ikke længere tabu – hverken hos medierne eller hos efterretningstjenesterne. Der er startet en proces, hvor alle nu må tale om emnet.

Selv om det indtil nu primært er US Navy, som har leveret observationer til UAP-rapporten, så oplyses det i rapporten, at andre enheder også er i fuld gang med at forberede sig på at skulle registrere UAP-møder. Der er igangsat et større projekt med at standardisere dataindsamlingen hos alle værn og andre amerikanske enheder i det amerikanske forsvarsministerium. Her nævner rapporten, at især US Airforce og de amerikanske flymyndigheder FAA allerede er gået igang med at levere data til UAP Task Force. Den amerikanske flåde, luftvåben og hær opfordrer nu direkte deres personel til at indberette, hvis de møder UAP’er.

UAP’erne bliver til videnskab

Men det mest afgørende element i rapporten er uden tvivl ønsket om at få indsamlet bedre og flere UAP-data.

Kort efter UAP-rapportens udgivelse meddelte en talsmand for ODNI – De amerikanske efterretningstjenester – at man inden for 90 dage vil udkomme med en konkret handlingsplan til, hvordan UAP’erne kan kortlægges gennem systematisk dataindsamling. Handlingsplanen skal afleveres til det amerikanske forsvarsministerium. Den vil indeholde et forslag til en strategi for indsamlingen af UAP-data og et teknisk roadmap for udviklingen af ny teknologi til overvågning af UAP’erne.

Der skal dermed skabes et langt mere detaljeret datagrundlag, som skal danne grundlag for en kategorisering af UAP-typer. Det skal ske ved at kortlægge en lang række datatyper. Datatyperne er endnu ikke fastlagt, men for hver observation kunne man fx registrere datatyper som tidspunkt, position, varighed, hastighed, højde osv. Men også UAP’ernes egenskaber som fx form, temperatur, farve, transparans, materiale, accelerationsevne, bevægelsesmønstre m.v. Formentlig vil der blive tale om hundredevis af datatyper.

Det meget store datagrundlag skal herefter analyseres ved hjælp af kunstig intelligens med henblik på at kunne udpege interessante fællestræk og andre relevante sammenhænge i dataene. Alt dette skal danne et samlet datagrundlag, som skal anvendes til at kategorisere UAP’erne i forskellige UAP-typer.

Predictive analytics kan forudsige UAP-møder

Men det kan blive vildere endnu. Det omfattende datagrundlag kan anvendes til “predictive analytics” – man vil kunne forudsige fremtidige events. Fx kan dataene anvendes til at beregne sandsynligheden for UAP-møder. Med dataene vil man måske kunne forudsige for hver UAP-type , hvor de kan observeres, hvornår det sker og hvilke reaktionsmønstre der kan forventes.

Måske vil det detaljerede datagrundlag endda kunne afsløre en effektiv metode til, hvordan man aktivt kan “fremkalde” et UAP-møde. Det kan ske ved at kombinere UAP-dataene med historiske data for fly og skibes bevægelser, handlinger og egenskaber (fx atomvåben ombord) med en lang række andre eksisterende historiske datakilder med fx meteorologiske og astronomiske data.

Kunstig intelligens vil herefter nemt kunne afsløre, om der er interessante sammenfald. Det er allerede tydeligt, at der er en koncentration af UAP-observationer visse steder på den amerikanske østkyst og vestkyst. Samtidig er der allerede tegn på, at de kan fremkaldes ved store flådeoperationer. Fx når særligt store militærøvelser med særligt udstyr finder sted under særlige vejrforhold på særlige steder.

Hvorfor er det overhovedet interessant at kunne fremkalde UAP’er? Det handler om, at hvis vi skal kunne etablere et videnskabeligt bevis på deres eksistens, så er det et krav, at man skal kunne foretage de samme målinger af fænomenet gentagne gange. Lige nu er der tale om uidentificerede fænomener. Hvis vi skal lykkes med en identifikation, kræver det, at vi ved, hvor vi skal være klar med måleudstyret, så de samme videnskabelige eksperimenter kan udføres under de samme konditioner igen og igen.

Men alt dette vil vi forhåbentlig blive meget klogere på senere…. nu skal der indsamles data!

KILDER:

dni.gov (UAP-rapporten): Preliminary Assessment:Unidentified Aerial Phenomena

silvarecord.com: ODNI Anticipates Updating Congress in 90 Days

rubio.senate.gov: Rubio Statement on UAP Report