De er overalt – men måske kan de aldrig identificeres
Langsomt roterende UAP filmet over havet i Puerto Rico i 2013 få sekunder før den dykker ned under vandet. Da den kommer op igen, har den delt sig i to selvstændige objekter. Hændelsen er uopklaret og et eksempel på en UAP-hændelse, der ikke kan genskabes i et videnskabeligt forsøg, og dermed vil der aldrig kunne føres bevis. Det er et stort problem for UAP-forskningen.
Kan vi identificere UAP’erne gennem en videnskabelig analyse? Astronomen Caleb A. Scharf peger på 5 grunde til, at det kan være umuligt – selv om de måske er overalt.
Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.
Siden UAP-rapporten udkom en 25. juni, har der været livlig debat i de internationale forskningsmiljøer. For UAP-rapporten anbefaler, at vi styrker forskningen i de uidentificerede fænomener. Men hvordan kan man overhovedet forske i UAP’er?
Er UAP-forskning umuligt?
Torsdag havde astronom Caleb A. Scharf et debatindlæg i Scientific American, hvor han stiller spørgsmål ved, om vi overhovedet er i stand til at identificere udenjordisk teknologi eller liv.
Caleb A. Scharf er en erfaren herre, som ud over at være PhD i astronomi også leder Astrobiology Center på Columbia University i New York. Her søger han sammen med sit team efter exoplaneter med muligt liv. Før det var han ansat i NASA og på Space Telescope Science Institute i Maryland, hvor han arbejdede med at observere Verdensrummet med radarsystemer.
Ifølge Scharf er der 5 alvorlige udfordringer, som vi skal overkomme. Ellers får vi meget svært ved at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af de uidentificerede fænomener. Ja, måske vil det aldrig blive muligt.
De 5 udfordringer
Udfordring 1: Ingen UAP-hændelser kan genskabes. Det er ikke muligt at gå tilbage og genskabe eksperimentet med den præcis samme observation.
Udfordring 2: Der har frem til nu ikke være nogen systematik i, hvordan UAP-hændelser er blevet registreret, optaget eller rapporteret. Derfor er det nærmest umuligt at sammenligne.
Udfordring 3: Vi ved ikke, om der er mange eller få observationer, for vi ved ikke, hvor mange der (måske) bliver opgivet pga. frygt for udskamning.
Udfordring 4: Vi ved ikke, om vi ser på et enkeltstående fænomen, eller om der er tale om mange selvstændige fænomener, som ikke er relateret til hinanden.
Udfordring 5: Der er stor risiko for, at UAP-forskningen påvirkes af, at UFO-miljøerne lægger et stort pres og tydeligt udtrykker, at de allerede ved, der er tale om udenjordisk teknologi og rumvæsener.
Den 6. udfordring
Efter at have læse Scharfs artikel gik UAP-aktivist Christopher K. Mellon på Twitter og skrev, at han så en 6. udfordring: “Den unikke udfordring der ligger i at studere en livsform, som måske er langt mere avanceret end os selv”.
Der rører Christopher Mellon måske ved det mest centrale problem. For hvordan kan vi overhovedet være sikre på, at vi er i stand til at registrere tilstedeværelsen af udenjordisk liv eller teknologi, hvis selve livsformen og teknologien er langt mere avanceret end os selv. Hvordan kan vi fremstille måleinstrumenter, der kan måle tilstedeværelsen af noget, som vi måske hverken kan sanse, måle eller forstå i sit fulde omfang?
KILDER:
Scientific American: O UFOs, Where Art Thou?
Wikipedia: Caleb Scharf
dni.gov: Preliminary Assessment: Unidentified Aerial Phenomena (UAP-rapporten)
Twitter: Christopher K. Mellon
YouTube: Scientific Coalition for UAP Studies. 2013 Aguadilla Puerto Rico UAP/USO