19. marts 2024

Joe Biden smider snart mundkurven

Clinton og Obama har erkendt de uidentificerede fænomeners eksistens. Nu venter vi på, at Biden smider mundkurven og bekender, at også han har fortiet fænomenernes eksistens.

Bekendelser fra Barack Obama og Bill Clinton om at de uidentificerede fænomener er en realitet, skal formentlig forberede offentligheden på en snarlig UAP-bekendelse fra USAs præsident Joe Biden.

Få flere nyheder som denne ved at følge os på Facebook, Instagram eller Twitter.

Først var det tidligere præsident Barack Obama, som i The Late Show den 18. maj gik ud og erkendte, at der alligevel var noget om snakken. Efter tidligere at have afvist at udtale sig om emnet, meldte Obama pludselig ud, at den alligevel var god nok: Der er både fotos og data på objekter i himlen, som vi ikke rigtig ved, hvad er. Vi forstår ikke deres bevægelsesmønstre. Du kan se Obamas udtalelse her:

Nu har tidligere præsident Bill Clinton foretaget samme udmelding. Bill og Hillary Clinton har tidligere været fortalere for at få offentliggjort sandheden om UAP’erne. Men siden Hillary tabte til Trump i 2016, har de begge været tavse om UAP-spørgsmålet – indtil i går, hvor Bill Clinton pludselig udtalte sig på samme måde som Obama og også i et af USAs populære talkshows, Kelly & Ryan.

Bill Clinton sagde: “Sandheden er, at vi aldrig har bevist det, men der er ting, som flyver rundt deroppe, som vi endnu ikke har identificeret…Husk på, at der er milliarder af galakser i universet… Det er sandsynligt, at der er liv andre steder.” Se Clintons udtalelse her:

Som optakt til udgivelsen af den længe ventede UAP-rapport fra Pentagon, som vil fastslå de uidentificerede fænomener som en realitet, har to af USAs tidligere præsidenter således nu været ude og fastslå, at fænomenerne skam findes. De har begge gjort det i populære talkshows på tv med henblik på at nå så bredt ud som muligt.

Der spekuleres derfor på, at der er tale om en vel tilrettelagt plan hos de to tidligere demokratiske præsidenter. De to koordinerede udmeldinger skal gøde jorden for den nuværende demokratiske præsident Joe Biden, så hans tilsvarende bekendelse får en en blød landing i offentligheden.

Frem til nu har Joe Biden haft mundkurv på og ikke ønsket at kommentere på UAP-rapporten eller på om fænomenet var virkeligt. Den 21. maj valgte Biden således at undvige spørgsmålet med en joke, da han på et pressemøde for første gang blev spurgt til UAP’erne. Derefter forlod han straks pressemødet.

Nu venter vi på, at Biden smider mundkurven og bekender, at han som præsident har fortiet sandheden. Alt tyder på, at vi ganske snart skal høre en erklæring fra Joe Biden om, at UAP’erne er en realitet. Mon ikke erklæringen falder umiddelbart før offentliggørelsen af UAP-rapporten her om to uger. Verden venter i spænding!

Kilder:

The Late Show with James Corden, 18. maj 2021

Live Kelly & Ryan, 8. juni 2021

Pressemøde 21. maj med Joe Biden og den Sydkoreanske præsdident